BroBizz på Øresund

Storebælts BroBizz Fritid på Øresundsbron

Du kan automatisk bruge din BroBizz Fritid fra Storebælt på Øresundsbron. Med din BroBizz Fritid fra Storebælt får du 5 % rabat på normalprisen, når du kører over Øresundsbron. Rabatten gælder for køretøjer under 6 m. Dine passager betales via din aftale med A/S Storebælt.

Se prisen for en enkeltrejse over Øresundsbron.

Tjek Øresundsbrons rabataftaler før du kører

Tager du turen over Øresundsbron mere end én gang om året, kan det imidlertid være en god idé at lave en separat aftale med Øresundsbron.

Du vil modtage en selvstændig faktura fra Øresundsbron for de ture, du kører over Øresundsbron.

Du kan tjekke de forskellige rabataftaler på Øresund, herunder BroPas, på Øresundsbrons hjemmeside.

Når du har en BroBizz Fritid fra Storebælt, får du altså ikke samme rabat på Øresundsbron, som hvis du har tegnet en BroPas-aftale hos Øresundsbro Konsortiet.

En BroBizz - flere aftaler

Hvis du allerede har en BroBizz Fritid fra Storebælt og benytter Øresundsbron mere end en enkelt gang om året, kan du få knyttet din BroPas-aftale til din BroBizz Fritid. Det gør du når du bestiller dit BroPas.

Bemærk, du vil modtage én faktura fra Øresundsbron for de ture, du kører over den, og én fra Storebælt for de ture, du kører over Storebæltsbroen.

Når du får nyt betalingskort

Du skal være opmærksom på, at hvis du har knyttet en BroPas-aftale til din BroBizz Fritid fra Storebælt, så skal du kontakte både Øresundsbron og Storebælt, hvis du får nyt betalingskort og skal opdatere dine kortoplysninger. Det skyldes, at vi er to selvstændige selskaber og ikke udveksler oplysninger om vores kunders betalingskort. Det sker af sikkerhedshensyn.

Kontakt om passager over Øresundsbron

Mener du, at du er blevet opkrævet en forkert pris for at køre over Øresundsbron, skal du kontakte Øresundsbrons kundeservice.

Øresundsbrons kundeservice, tlf. 70 23 90 60 70 23 90 60.
Læs mere på Øresundsbrons hjemmeside.