Brobizz Handicap
Storebælt tilbyder en særlig rabat for handicapkøretøjer, så bilister med et handicap kan køre over broen for 174,80 kr. Rabatten ydes kun via en BroBizz-aftale.
Flere fordele med en BroBizz Handicap i forruden
- Du får 25 % rabat for hver tur over Storebæltsbroen, hvoraf de 5 % er BroBizz-rabat, så prisen for en enkelltur er 174,80 kr.
- Handicappede, som benytter et invalidekøretøj over 6 m, skal kun betale almindelig personbilpris.
- Du kører gennem BroBizz-banen uden stop, og prisen for at køre over broen trækkes automatisk via din BroBizz, direkte fra dit betalingskort.
Ansøgningsskema til BroBizz Handicap
Du kan hente ansøgningssskemaet til en BroBizz Handicap her.
Vær opmærksom på, at du ikke kan gemme pdf-skemaet på din computer. Derfor skal du printe det ud, når du har udfyldt skemaet, og til slut underskrive det, før du sender det til Danske Handicaporganisationer.
Du kan også få tilsendt skemaet med posten ved at skrive til service@handicap.dk.
Når du får ny bil
BroBizz Handicap kan kun benyttes til det køretøj, aftalen er knyttet til. Hvis du får ny bil, skal du informere os om det nye registreringsnummer. Du bruger blanketter her:
Har du allerede en BroBizz
Hvis du allerede har en BroBizz og ønsker at få din BroBizz overført til en BroBizz Handicap-aftale, skal du bruge skemaet til bestilling af BroBizz Handicap.
Send bestillingsskemaet til Danske Handicaporganisationer
A/S Storebælt har indgået aftale med Danske Handicaporganisationer om at forestå bevillingen af en BroBizz Handicap.
Fra du sender din ansøgning til Danske Handicaporganisationer og til du modtager en BroBizz Handicap vil der gå ca. 8 hverdage.
Den udfyldte blanket sendes sammen med kopi af registreringsattest med post til:
Danske Handicaporganisationers Brugerservice
Kløverprisvej 10 B
2650 Hvidovre
Du kan også scanne dokumenterne og sende dem via mail til service@handicap.dk
Hvis du har spørgsmål til BroBizz Handicap, kan du kontakte Danske Handicaporganisationer eller Storebælt Kundeservice.
- Danske Handicaporganisationer - tlf. 36 75 17 93
- Storebælt Kundeservice - tlf. 70 15 10 15
Betingelser
Vær opmærksom på, at du skal kunne dokumentere din ret til en BroBizz Handicap jf. gældende betingelser.
Når du bestiller en BroBizz, betaler du 200 kr. i depositum og accepterer samtidig de generelle vilkår og betingelser for BroBizz, som du finder ved bestillingsskemaet.