EasyGo
Mange muligheder med en BroBizz
Som resultat af EasyGo-samarbejdet kan en BroBizz fra Storebælt bruges til at betale bompenge, parkering og færgeoverfarter rundt om i Danmark, Norge og Sverige. EasyGo-servicen er gratis og tilknyttes BroBizz’en ca. en uge efter, I har modtaget den med posten.
Her kan BroBizz’en bruges:
- Storebæltsbroen
- Øresundsbron
- Mols-Linien(Odden-Ebeltoft og Odden-Århus)
- Scandlines(Helsingør-Helsingborg, Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock)
- AutoPASSbetalingsanlæg i Norge
Få den bedste rabat
Hvis I ofte benytter en BroBizz som betalingsmiddel på færger, bompengeanlæg og Øresund, anbefaler vi, at I kontakter det enkelte selskab og laver en tillægsaftale for at opnå den bedste rabat.
Når I kører i Norge
I Norge kører man blot igennem anlægget uden at stoppe, uanset hvad lyssignalet viser. Det er ikke muligt at standse og tale med personale. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er bomme i betalingsanlæggene. Derfor skal BroBizz’en monteres i forruden, så den bliver korrekt aflæst.
Læs mere om montering af BroBizz
På EasyGo’s hjemmeside finder I flere informationer om, hvor I kan bruge BroBizz.
Lufthavnsparkering
Storebælt har indgået en aftale med Københavns Lufthavne, sådan at din Storebælt BroBizz også kan bruges til at betale for parkeringen i nogle af parkeringshusene i Københavns lufthavn i Kastrup. Det er dog ikke led i EasyGo-samarbejdet. Læs mere om lufthavnsparkering i København.
