Min BroBizz fungerer ikke, hvordan får jeg den udskiftet?

Der kan være forskellige årsager til, at din BroBizz ikke virker.

BroBizz'en er ikke monteret korrekt

Hvis din BroBizz ikke er monteret korrekt i forruden på bilen, kan vi ikke aflæse den, og så går bommen ikke op. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal montere din BroBizz, kan du læse mere her:

Montering af BroBizz

Betalingskortet er udløbet

BroBizz'en bliver spærret, hvis det betalingskort, der er knyttet til BroBizz'en, er udløbet eller lukket. Du kan opdatere dit betalingskort her.

Ændring af betalingskort

BroBizz'en er defekt

Du kan få ombyttet din BroBizz ved at sende den defekte BroBizz til os med besked om, at den ikke fungerer.

Storebælt Kundeservice
Storebæltsvej 70
4220 Korsør

Du skal være opmærksom på, at PostDanmarks leveringstid er op til fem dage.

Du kan også vælge at køre i den manuelle bane og få den byttet næste gang, du kører over Storebælt. Dog er der det forbehold, at i perioder hvor der er meget travlt i betalingsanlægget, ombytter vi ikke BroBizz'er.