Min BroBizz virker ikke, hvad er der galt?

Der kan være forskellige årsager til, at din BroBizz ikke virker.

BroBizz'en er ikke monteret korrekt

Hvis din BroBizz ikke er monteret korrekt i forruden på bilen, kan vi ikke aflæse den, og så går bommen ikke op. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal montere din BroBizz, kan du læse mere her:

Montering af BroBizz

Betalingskortet er udløbet

BroBizz'en bliver spærret, hvis det betalingskort der er knyttet til BroBizz'en, er udløbet eller lukket. Du kan opdatere dit betalingskort her.

Ændring af betalingskort

BroBizz'en er defekt

BroBizz'en kan også være defekt. Du kan få ombyttet din defekte BroBizz ved at sende den til Kundeservice med besked om, at den ikke fungerer. Så sender vi dig en ny.

Storebælt Kundeservice
Storebæltsvej 70
4220 Korsør

Du skal være opmærksom på, at PostDanmarks leveringstid er op til fem dage.

Du kan også vælge at køre i den manuelle bane og få den byttet næste gang du kører over Storebælt. Dog er der det forbehold, at i perioder hvor der er meget travlt i betalingsanlægget, ombytter vi ikke BroBizz'er.