Fakta og historie

To broer og en tunnel udgør den 18 km lange, faste forbindelse over Storebælt.

Anlægsarbejdet på Storebælt fandt sted fra 1988-1998. Motorvejen over Storebælt blev åbnet 14. juni 1998, mens jernbanen åbnede året forinden, 1. juni 1997.

De samlede anlægsomkostninger for hele Storebæltsprojektet beløb sig til 21,4 mia. i 1988-priser. Omkostningerne blev anvendt stort set ligeligt på vej- og baneforbindelsen. Til dækning af anlægsudgifterne har A/S Storebælt optaget lån på danske og internationale kapitalmarkeder.

Østbro

Østbroen mellem Sjælland og Sprogø er 6.790 m lang og består af en underbygning og en overbygning.

Underbygningen i beton omfatter pyloner, ankerblokke, bropiller og landfæster.

Overbygningen i stål omfatter brofag og kabler.

Selve hængebroen mellem de to ankerblokke er ca. 2.700 m lang. Hængebroen består af det frie spænd mellem de to pyloner på 1.624 m plus de to sidespænd mellem pyloner og ankerblokke på hver især 535 m.

Hængebroen er forbundet med 23 tilslutningsfag (14 fra Sjælland og 9 fra Sprogø).

Storebælts Østerrende, som Østbroen spænder over, er internationalt farvand. Gennemsejlingshøjden er på 65 m.

Fakta om pylonerne

Pylonerne er med deres 254 m blandt Danmarks højeste punkter.

Sænkekasserne (fundamentet) til pylonerne blev støbt på en fabrik i Kalundborg og fragtet 70 km ud til brostedet. Hver sænkekasse vejer 32.000 ton.

Resten af pylonerne er støbt på stedet, fire meter ad gangen, i en såkaldt klatreforskalling, der holdt betonen tør og sikrede hærdning.

Fakta om ankerblokkene

Sænkekasserne er anbragt på stenpuder for at give dem et stabilt underlag.

Resten af ankerblokkene er som pylonerne støbt på brostedet. Hver ankerblok er i alt ca. 63 m høj.

Fakta om bropillerne og landfæsterne

Østbroens landfæster og den første bropille er støbt på stedet på grund af den lave vanddybde. De andre bropiller er præfabrikerede og fragtet ud til brostedet.

Der er i alt 19 bropiller, heraf 12 mellem Sjælland og den østlige ankerblok og 7 mellem Fyn og den vestlige ankerblok.

En bropille vejer i gennemsnit 6.000 ton.

Hængebroen holdes fast af to 83 cm tykke og 3 km lange kabler.

Fakta om kablerne

Vejbanen bæres af to parallelle kabler, som går fra den ene ankerblok over toppen af de to pyloner til den anden ankerblok.

Kablerne er hver ca. 3 km lange og 83 cm i diameter. Hvert kabel består af en lang række tråde på 5,38 mm, og det samlede antal tråde i hvert kabel er 18.648 stk.

For at holde kablerne sammen er der viklet stålwirer omkring dem. Til slut er de blevet efterbehandlet for at undgå rust.





Østtunnel

Østtunnelen for togtrafik blev bygget 1988-1996. Tunnelen er 8.024 m lang og består af to adskilte tunnelrør med et spor i hver.

De to tunnelrør er forbundet af 31 tværtunneler, der dels fungerer som flugtvej, dels rummer vigtige installationer.

Østtunnelen er en boret tunnel. Fire boremaskiner blev specialfremstillet til denne opgave, og de borede fra hver retning i hvert tunnelrør for at mødes cirka på midten. Den 40 cm tykke tunnelvæg består af i alt 62.500 sammenboltede betonelementer. Elementerne blev fremstillet på en midlertidig fabrik i Halsskov.

Fra havbunden og ned til oversiden af tunnelen er der mellem 12 og 40 meter. Tunnelen er på sit dybeste punkt 75 m under havoverfladen.

Vestbro

Vestbroen blev bygget 1989-1994. Egentlig er det to parallelle broer, en til vej og en til jernbane. Den er i alt 6.611 m lang.

Både broens over- og underbygning blev fremstillet i beton på en fabrik ved Lindholm på Fyn. Elementerne blev fragtet ud til brostedet af flydekranen Svanen.

På Vestbroens 62 bropiller ligger 63 brofag -  51 fag à 110 m og 12 fag à 82 m. Hvert brofag består af en vej- og jernbanedrager.

Broens gennemsejlingshøjde er 18 m.

 

Sprogø

Sprogø midt i Storebælt forbinder broer og tunnel.

Sprogø er 154 ha stor. I forbindelse med anlægsarbejdet er øen blevet udvidet, og den er i dag ca. fire gange større, end den var før Storebæltsbroen blev bygget.

Den oprindelige del af øen er fredet. Øen har et rigt dyreliv, bl.a. en sjælden grønbroget tudse og en mængde fuglearter.

Hovedbygningerne på øen har fra 1922 til 1961 rummet et såkaldt pigehjem, hvor unge piger blev anbragt, hvis de blev gravide uden for ægteskabet eller på anden måde ikke passede ind i tidens normer. I dag er Sprogø ubeboet.