Få fede aftenoplevelser på den anden side af broen med en aftenbillet
Aftenbillet
Aftenbilletten er en returbillet, som kan købes hver dag fra kl. 16.00. Aftenbillet kan bruges af biler under 6 m og motorcykler. Prisen for personbiler er 275 kr. t/r (normalt 460 kr.) og for motorcykler* 145 kr. t/r (normalt 240 kr.)
Hjemturen skal finde sted senest kl. 03.00 den følgende morgen. Kører du hjem på et senere tidspunkt, kan du benytte kortet mod tillægsbetaling af Aftenbillet-rabatten (dvs. 185 kr. for biler og 95 kr. for motorcykler).
Automatisk rabat med betalingskort
Det er vigtigt, at du bruger samme betalingskort på ud- og hjemturen, når du køber din Weekend-, LørDags-, SønDags- eller Aftenbillet. Rabatten får du automatisk på hjemturen. Du kan benytte Dankort, kredit- eller benzinkort.
BroBizz og Aftenbillet
Har du en BroBizz Fritid, kører du blot gennem BroBizz-banerne som normalt. Du får automatisk rabatten i forbindelse med hjemturen. Rabatten godskrives den følgende dag.
Bemærk: Det er kun muligt at få automatisk Aftenbillet-rabat med en BroBizz Fritid eller en BroBizz Fritid 400. Har du en anden type BroBizz-aftale, skal du benytte de manuelle baner eller en kortbane og betale kontant eller med kort, hvis du ønsker at benytte rabatproduktet.
Har du glemt, at få rabat?
Husk altid at gemme din kvittering, når du kører over broen. Hvis du har overset, at vi den pågældende dag sælger Aftenbilletter, kan du vise din kvittering fra udturen og købe en hjemtursbillet til 45 kr.
Beregning af automatisk rabat ved mere end to ture i samme weekend
Hvis du kører mere end to enkeltture samme weekend (fredag kl. 14.00 til mandag morgen kl. 03.00), skal du være opmærksom på, at systemerne beregner første rabat på basis af de to første enkeltture, den næste rabat på basis af de to næste enkeltture osv.
Det betyder, at det i enkelte tilfælde, hvor du kører tre eller flere ture i samme weekend, kan være billigere at køre i manuel bane og betale rabatproduktet kontant eller med kort frem for at benytte BroBizz. Læs mere
* Citybil, kabinescooter o.lign. op til 3 m får samme rabat som motorcykler.
Information
Tilbudsperiode
01.01.2012 - 31.12.2012
- Web: storebaelt.dk


