Juletrafikken 2011 over Storebælt

Torsdag d. 15. december 2011

Juletrafikken over Storebæltsbroen kommer igen i år til at glide stille og roligt uden problemer.

- Med de godt 150.000 biler der vil køre over broen i juledagene - 23. til 27. december 2011 - er der plads nok både i betalingsanlægget og på broen til at alle kan komme over uden at holde i kø, siger chef for betalingsanlægget Jens Kjær Nielsen.

Opdater betalingskort

Har du en BroBizz og skal af sted på juleferie, kan du selv sikre dig at BroBizz'en virker ved at opdatere betalingskort her på hjemmesiden. Hvis du har fået nyt betalingskort siden du sidst kørte over broen, skal Storebælt nemlig have det nye kortnummer – ellers går bommen i betalingsanlægget ikke op, når du vil køre igennem.

- Er du BroBizz-kunde og i tvivl om, hvorvidt Storebælt har fået de korrekte oplysninger, anbefaler vi dig at opdatere kortoplysninger på storebaelt.dk – hellere en gang for meget end en gang for lidt, siger Jens Kjær Nielsen.

De travleste tidspunkter på broen i julen

Storebælt forventer, at den travleste tid på broen i julen bliver midt på dagen alle dage fra d. 23. til d. 27. december. Men anbefalingen fra Storebælt er at køre på det tidspunkt, der passer bedst ind i dine egne planer. Selv på de travleste tidspunkter skulle der ifølge prognoserne ikke blive problemer.

Vil du orientere dig om hvornår der forventes størst travlhed hhv. i retning fra Sjælland mod Fyn og Jylland og omvendt, kan du se graferne her:

Se huskelisten »

Søg i Oplev Danmark

Søg efter spændende oplevelser ud fra geografi eller kategori: