Skagen – også uden for højsæsonen

Fredag d. 28. oktober 2011

To uger i sommerhus i Skagen lige midt i juli kan være en bekostelig affære. Så hvorfor ikke besøge toppen af Danmark uden for sæsonen og få meget mere for pengene?

Skagen er et af Danmarks mest populære feriemål, og i juni, juli og august valfarter tusindvis af både danske og udenlandske turister til byen. Byens massive popularitet sætter naturligvis sine tydelige spor på priserne for leje af sommer- og feriehuse i Skagen og de omkringliggende byer.

Priserne er tårnhøje – især når det gælder de store luksussommerhuse med indendørs swimmingpool, Jacuzzi, sauna, solarium osv. Men når lavsæsonen sætter ind, falder de eftertragtede huse til et mere overkommeligt prisleje. Og vil I booke husene til spotpris, så er der netop uden for sæson – helt uden for sæson – at I skal planlægge ferien.

Væk fra hverdagens stress

Sommerhusejerne i Skagen og omegn har da også set fordelen i at leje deres huse ud hele året. I stedet for et Skagen med mennesketomme gader og stræder og tomme sommer- og feriehuse og uden nogen form for lejeindtægt, så er Skagen en by med liv og aktivitet hele året – også om efteråret, vinteren og det tidlige forår.

I løbet af en uges ferie eller et forlænget weekendophold kan I sagtens nå at komme væk fra hverdagens stress og opleve den særlige ro, der kendetegner et ophold i Skagen. Hvis I har lyst til at invitere familien med på ferie, er det også oplagt at leje et sommerhus med plads til alle.

Læs mere om aktiviteterne i Skagen op til jul i artiklen Hold jul på russisk eller træd ind i en 3D-julekalender.

Oplevelser uden for højsæsonen

Om sommeren syder Skagen af liv, aktiviteter og masser af turister. Om vinteren er byen naturligvis mere stilfærdig. Men der er stadig masser af oplevelser – uanset om byen skal nydes af hele storfamilien med flere generationer under samme tag eller bare nydes i tosomhed.

Bliver I trætte af køkkentjansen i sommerhuset, så ta’ en ny og anderledes bid af Skagen. Det kan være en middag på en af Skagens gourmetrestauranter f.eks. Ruths Gourmet eller Brøndums Hotel. Det kan også - afhængig af årstiden - være en spand pil-selv-rejer købt på havnekajen eller en omgang fiskefrikadeller på en af byens caféer.

Forretningerne i Skagen er også klar til at byde velkommen uden for sæsonen. I Skagen kan I shoppe året rundt, og I finder et stort udbud af spændende butikker, specialbutikker, gallerier og kunsthåndværkere.

Og Sandormen? Den holder faktisk vinterpause, men kan kontaktes for et tilbud på en tur på Grenen uden for den officielle sæson.

Kunst og kultur

Skagens museer holder også åbent uden for turistsæsonen. Et besøg på Skagen Museum er et must. I den permanente samling finder du de kendte malerier af blandt andre P.S. Krøyer, Anna Ancher og Michael Ancher. Michael og Anna Anchers Hus er også et besøg værd.

Hold øje med priserne

Har I et begrænset budget, men drømmer om en uge – eller en weekend - i luksus, så kunne dette være vejen frem. Uden for sæsonen har I også et væsentligt større råderum, når det handler om at sammensætte opholdet. I kan finde lige præcis det sommerhus, der passer til jeres ønsker og behov.

Hold løbende øje med markedet og priserne - og har I is i maven og venter til sidste øjeblik, bliver det kun ekstra billigt.

Se huskelisten »

Søg i Oplev Danmark

Søg efter spændende oplevelser ud fra geografi eller kategori: