Den Gamle By

Categories: Seværdigheder
Vinterferie med leg, liv og legetøj

Der er spændende oplevelser for hele familien i Den Gamle By i vinterferien i uge 7 og 8. Den Gamle By har fokus på legetøj, og gæsterne kan både lave legetøj selv, høre om det og se det i udstillingerne.

'Lav jeres eget legetøj' finder sted hver dag fra den 11. - 26. februar kl. 10-16  i Bendtsens pakhus. Legeaktørerne sætter gang i løjerne og hjælper med limpistolen og de drilske knapper, når skrot og skrammel sættes sammen. Det koster 20 kroner at deltage. I Bendtsens pakhus kan der også købes boller, kager, kaffe og sodavand.

Søg inspiration til spilopperne i den magiske legetøjsudstilling, Storbyspilopper, skabt af Shane Brox fra Shanes Verden. Både små og store kan besøge den 20 meter lange miniatureby, kigge ind af vinduerne til Falaffel-feen og lege i Spilopborgens labyrint.

Præsteenken og jomfruen laver kludedukker og bolde som i 1800-tallet. Kom og hør et eventyr af H.C. Andersen

I weekenden den 18.-19. februar fortæller museumsinspektør Jens Ingvordsen om legetøjet i legetøjsmuseet. Hør blandt andet historien om, hvordan fængselsvæsenet forsøgte at få benhårde forbrydere tilbage på dydens smalle sti ved at lave legetøj. 

Tilbud

20 % rabat på entrebilletten.
40 % rabat på hjemtursbilletten til Storebælt

Sådan gør du for at få rabatten

BroBizz-kunder

Har du en BroBizz, kører du gennem BroBizz-banen på udturen. Vis dit BroBizz ID-kort mærket Øst eller Ø ved attraktionens billetkontor, og få op til 20 % rabat på entrébilletterne. Samtidig køber du ved attraktionen en billet til Storebælt for 138 kr., som du bruger i den manuelle bane på hjemturen. Hjemtursbilletten gælder til biler under 6 m.

Kontant-kunder

På udturen betaler du normalpris (230 kr.) i de manuelle baner. Vis kvitteringen fra Storebælt ved attraktionens billetkontor, som giver dig op til 20 % rabat på entrébilletterne. Samtidig køber du ved attraktionen en billet til Storebælt for 138 kr., som du bruger i de manuelle baner på hjemturen. Køb af entrébilletter og hjemtursbillet til Storebælt skal ske senest 7 dage efter udstedelse af Storebælts kvittering. Hjemtursbilletten gælder til biler under 6 m.

Bemærk venligst

Besøger du flere attraktioner, kan du kun få rabat dér, hvor du køber din hjemtursbillet til Storebælt. Tilbuddene kan ikke kombineres med andre rabatprodukter.

A/S Storebælt kan ikke drages til ansvar for ovenstående tilbud. Der tages forbehold for udsolgte billetter, trykfejl, udeladelser, prisændringer, aflysninger o. lign.

Se huskelisten »

Information

Tilbudsperiode

11.02.2012 - 26.02.2012

Pris

Voksne 50 kr. Alle under 18 år har gratis adgang.

Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Århus C
Danmark
56° 9' 30.96" N, 10° 11' 25.44" E

Se på kort:

Google Map