Storebælt stoppede salget af forudbetalte kort i september 2018, og de kan anvendes til og med 31. december 2018.

Har du ikke fået opbrugt værdien på kortet den 31. december 2018, kan du få værdien af kortet refunderet frem til den 31. december 2019. Det koster dig ikke noget at få værdien af kortet refunderet. 

Det gælder disse kort

Fra og med den 1. januar 2019 kan du ikke længere betale med følgende forudbetalte kort:

  • Storebæltskort - (nummerserien starter med ”9208 6179”)
  • Storebælt Returkort - (nummerserien starter med ”308329”)
  • Storebælt Flerturskort - (nummerserien starter med ”308329”)

Sådan får du refunderet restværdien af dit kort

  • Du kan henvende dig i Storebælts betalingsanlæg.
  • Du kan henvende dig i Storebælt Kundeservice ved betalingsanlægget på Storebæltsvej 70, 4220 Korsør. Kør af ved afkørsel 43 og følg skiltene mod Storebælt Kundeservice.
  • Send det fysiske kort med almindelig post med oplysninger om, hvilken konto værdien på kortet skal overføres til.

Adressen er A/S Storebælt, Storebæltsvej 70, 4220 Korsør - Att. Kundeservice. 

e-Booking-billetter kan fortsat bruges

Udfasningen gælder ikke e-Booking-billetter, der fortsat vil kunne bruges i Storebælts betalingsanlæg. 

Læs mere i artiklen Kort købt i anlægget