For dælan, der er gang i den på museer landet over! Tyveri af fortidens skatte, kampe om fremtidens levevilkår og opklaring af nogle af Danmarks mest kendte og sejlivede myter.

Denne sommer bliver det langt sjovere for børnefamilier at besøge syv af Danmarks mest interessante museer. Den 15. juni lød startskuddet nemlig til MuseumsEkspeditionen for første gang nogensinde.

Find ledetråde, og stop skurkene i Useeum-appen

MuseumsEkspeditionen er blevet til i samarbejde mellem Christiansborg Slot, Danmarks Borgcenter, Roskilde Museum, Historiens Hus Odense, Egeskov, Sønderborg Slot, Naturhistorisk Museum Aarhus og virksomheden Useeum, der står bag museums-appen af samme navn.

Formålet med kampagnen er at gøre museumsbesøg sjovere, mere lærerige og mere nærværende for børn - særligt dem i 6-12-års alderen. Børnene bliver ledt rundt på museerne med spændende spil og fortællinger, som de finder i Useeum-appen. I bedste detektiv-stil skal de finde frem til udstillingsgenstande og informationer, som er nødvendige for at løse gåder og stoppe skurkene.

Vind masser af feriepræmier til hele familien

Det er imidlertid ikke “kun” leg og lærdom, man får ud af at spille med. For hvert spil, man gennemfører, har man en chance for at vinde præmier for ca. 40.000 kroner, som kan komme hele familien til gode. Puljen indeholder alt fra Anders And-abonnementer til hotelovernatninger og sommerhusophold for hele familien - og naturligvis masser af ture over Storebælt.

Så drag ud på MuseumsEkspeditionen, og leg, lær og vind. Husk, at I med Club Storebælt får rabat på brobillet, entré til Egeskov, overnatninger centralt i København og meget mere. Læs mere om MuseumsEkspeditionen og præmierne her.

Sådan deltager du

1.    Hent den gratis Useeum-app til iOS og Android her.
2.    Besøg et af de syv museer, der er med i ekspeditionen.
3.    Løs museets mission, og indsend dine oplysninger via appen.

Jo flere missioner du løser, desto større chance har du for at vinde.