Da nytårsklokkerne ringede for 2018, faldt priserne på Storebælt med 15 pct. Men der er en betingelse for at få del i den nye, lavere pris: Du skal have en Bizz og en aftale med Storebælt – enten Club Storebælt eller Storebælt Erhverv.

Hvis du allerede har en Bizz fra BroBizz A/S, er alt i den skønneste orden. Du skal ikke gøre andet end at sætte din Bizz i forruden, når du skal over Storebælt, så får du automatisk den bedste pris. 

Men du skal kigge nøje på din Bizz. Hvis det er en ØresundBizz, AutoBizz eller en norsk AutoPASS – det kan du se på logoet på din Bizz – skal du selv tilmelde dig Club Storebælt eller Storebælt Erhverv for at få del i prisnedsættelsen. Få en aftale

Hvis du ikke har en Bizz

Hvis du ikke har en Bizz, skal du være opmærksom på, at du dermed ikke vil få  prisnedsættelsen. Du kan heller ikke længere købe Storebælts fritidsrabatter, Weekend-, Aften-, Lørdags-, Søndags- og Helligdagsbillet. Dem kan du nu udelukkende få med en Bizz, og hvis du tilmelder dig Club Storebælt, får du rabatterne til en endnu lavere pris.

Skal du over Storebælt inden for de næste måneder, er det derfor en god idé at bestille en Bizz nu. Du betaler 200 kr. i depositum for din BroBizz. Bestil Club Storebælt og BroBizz.

Skal du først over Storebælt til foråret

Har du ikke en Bizz, og skal du først over Storebælt omkring påske, kan du vente og se tiden an. Vi har nemlig et nyt produkt i støbeskeen, hvor du ikke behøver en Bizz og derfor ikke skal betale depositum.

I stedet vil du kunne oprette en aftale om at bruge din nummerplade til at blive genkendt i betalingsanlægget. Dermed vil du opnå samme lave pris og samme fordele som med Bizz.  Hvis du er interesseret, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi vil skrive om det nye produkt, når det er klar. Tilmeld nyhedsbrev 

Priserne sænkes igen om nogle år

De lavere priser på Storebælt er led i den politiske aftale om øget mobilitet. De kommende år bliver den fynske motorvej udbygget til seks spor, og når den er udvidet i 2023, vil priserne på Storebæltsbroen – ifølge den politiske aftale - blive sænket yderligere 10 pct.

Se priser for private 2018       Se priser for erhverv 2018

Club Storebælt BroBizz

Med Club Storebælt og en BroBizz® fra BroBizz A/S behøver du ikke at standse for at betale.

Priser 2018 - Erhverv

Få overblik over de nye priser på Storebælt. Se vores prisark som pdf.

Lastbil på Storebæltsbroen

Priser 2018 - Privat

Storebælts priser falder i 2018. 

Storebæltsbroen