Der gemmer sig mange gode sommerminder på Langeland, men hvis man vil være helt sikker på at huske ferien her, så skal man selvfølgelig have en souvenir med hjem. Ordet betyder ’minde’ eller ’erindring’, men brugt om en genstand er det gerne kitsch à lá brevvægte med den lille havfrue eller den uundgåelige ’sjove’ viking.

I dag er det måske ikke rigtig in at have hylden fyldt med konkylier fra Middelhavets strandhoteller og snekugler fra skiferien, men Olsen Bandens Yvonne ville have elsket Souvenirmuseet Souvenariet ved Tranekær. I Den Gamle Teaterbygning ved Tranekær Slot kan man følge souvenirens historie ude og hjemme, fra de første vandrestave fra Himmelbjerget fra 1890’erne til storhedstiden fra 1950 og til op i 70’erne. Her er tusindevis af eksempler på dette specielle fænomen med al sin dårlige smag, al sin nostalgi og – hvem ved – måske også nogle gode minder.

Der er så dejligt ude på landet …

Det hører sig i almindelighed til, at vi om sommeren drager ’på landet’. Få af os skal mange generationer tilbage for at finde bønder og landarbejdere i familien, så det er måske ikke så underligt, at vi opsøger vores rødder – med andre ord landbrugsmuseer. Samlinger af landbrugsmaskiner kan man finde mange steder, f.eks. Ulbjerg Traktormuseum og Danmarks Ferguson Museum i Juelsminde.

Lidt mere særpræget er Danmarks Kartoffelmuseum i Hofmansgaves Park på Nordfyn, hvor man kan følge kartoflens kulturhistorie i Danmark, og Det Danske Gartnerimuseum i Beder syd for Århus, hvor man kan følge de grønne fingres erhvervshistorie gennem flere hundrede år, se en blomsterbutik anno 1960, eller købe hjemmedyrkede buksbom og sommerplanter … som souvenir.

Føler man, at man har lidt mere blåligt blod i årerne, kan man jo besøge Herregårdsmuseet på Gl. Estrup eller bese de herskabelige hestevogne på Schaumanns Klædefabrik i Haderslev – sammen med forskellige arbejdsvogne fra land og by. Hvis man hellere vil dyrke en nostalgisk slægtshistorie uden al for megen historisk nøjagtighed kan man slå et slag omkring Morten Korch Museet på Grønhøj Kro ved Karup, der fejrer den folkekære forfatter, hvis billede af livet på landet – ikke mindst gennem utallige folkekomedier med Poul Reichhardt i hovedrollen – i vid udstrækning har fortrængt virkeligheden.

Sved, støv og maskiner

Men livet i gamle dage var ikke bare bølgende kornmarker og røde malkekøer. Industrien har også sat sine minder. Her i 75-året for besættelsen er der måske ekstra grund til at besøge de jyske kulminer, der hjalp med at holde hjulene i gang under krigen og mange år efter – og optrådte i Morten Korch-filmen ”Vagabonderne på Bakkegården”.

Brunkul kan ikke måle sig med rigtige kul, men det tynde lag fossilt brændstof blev udvundet helt op til 1970. Søby Brunkulsmuseum blev indviet syv år senere og fortæller især om storhedstiden i 40’erne, hvor 4-5.000 arbejdere boede og arbejdede her. Landskabet bærer stadig præg af udgravningerne, så det kan blive en smuk udflugt – og medbragt mad kan spises på museet.

Til damplokomotiver skulle man nu bruge rigtige kul, hvad man f.eks. kan opleve på Djursland Jernbanemuseum i Ryomgård, der viser alt fra store lokomotiver til skinneknallerter! Foruden den nostalgiske stationsbygning, uniformssamlinger og masser af modeltog. Museet har kun åbent i weekenderne.

Men grøn energi har også længe været på dagsordenen. Selv i det flade Danmark, hvor vi ikke har floder, men kun åer, kan det lade sig gøre at udnytte vandkraften til at skabe elektricitet. Det skete ved Tangeværket, der dengang i 1920’erne kunne dække ¼ af elforbruget i hele Jylland! I dag dækker samme produktion kun 2.500 husstandes forbrug, men sparer dog CO2. Samtidig er værket omdannet til Energimuseet med udstillinger og demonstrationer inden for alt, der har med elektricitet at gøre, på en særdeles børnevenlig måde. Man kan i øvrigt også se, hvordan man sikrede, at fiskene i Gudenåen kunne komme uden om kraftværket, så vandmiljøet ikke blev ødelagt.

Ved vandet

Naturen omkring vandet er også kommet på museum. Det sker på Kyst- og Fjordcentret ved Randers fjord. Her skaber mødet mellem Gudenåens ferskvand og fjordens saltvand et spændende floddelta, som kan opleves på guidede wadersture, med snorkling, ved bassiner, hvor børnene kan røre ved fiskene, og på skønne sejlture med joller på fjorden. Der er gode muligheder for picnic og en god grillplads.

En anden spændende og stort set glemt historie om danskerne og havet fortælles i Henner Friisers Hus i Middelfart. Her finder man en udstilling om marsvinet … og om den aktive marsvinejagt, som man drev i Lillebælt. Men også en generel udstilling om Middelfart, som i århundreder var overfartsstedet mellem Fyn og Jylland. Et besøg på museet kan kombineres med hvalsafari med skibet Aventura.

Hvem ringer klokkerne for?

Kombinationsmuseer finder man i øvrigt flere steder. Således er Tirpitz-stillingen i Blåvand – det næststørste tyske bunker-anlæg ved Vestkysten – ikke længere blot en udstilling om Hitlers ’uigennemtrængelige’ Atlantvold, som strakte sig fra polarcirklen til Pyrenæerne, men som bekendt alligevel blev brudt ved landgangen i Nordmandiet. Denne krigshistorie er netop blevet kombineret med Ravmuseet og et egnsmuseum for Blåvand, bl.a. om redningstjenesten. Efter ombygningen er klitlandskabet blevet retableret over bunkers og museum, så det kan være en udflugt både ude og inde.

Vi har sandelig også et Dansk Klokkemuseum, der ligger i Sommersted i Sønderjylland. Det dækker alt fra kirkernes tunge malmklokker til mekaniske klokkespil, bordklokker, dyreklokker, cykelklokker og såmænd Hjemis-bilens kendte signatur. I tid spænder museet fra Hedebyklokken fra 900-tallet og til i dag og fortæller, hvordan klokken har været brugt til hverdag og fest. Museets slogan er, at her er det tilladt at pille, så det kan nogle gange være svært at få ørenlyd. Og så ringer klokken vist ud til sommerferie!