Under my skin

Fra 224 kr. Spar 20%

Få 20 % rabat på billetterne til Under my skin og 40 % rabat på hjemtursbilletten til Storebælt.

For de fleste af os er det den store frygt. At blive overhalet indenom. Ikke længere at være opdateret. At være umoderne og forældet. At være udenfor. At være alene.

I en helt ny forestilling af Flemming Enevold er det netop omdrejningspunktet.

Året er 1968 da vi møder Frank i pladestudiet. På overfladen berømt, feteret og rig men indadtil halter det. Frank er en gnaven gammel mand, som hader alt det nye. Og det er humoristisk, når han gnavent kommenterer på sin samtid og ser melankolsk tilbage på et langt og begivenhedsrigt liv.

Men Frank er ikke helt færdig. En begravelse bringer sønnen Frank Junior og den gamle sammen igen og de begynder at planlægge et come-back som sjældent er set magen til. Det bliver historien om et hit, som ikke blot skal lægge Las Vegas ned, men bedåre hele verden!

Desværre går det ikke helt som forventet, da Franks hustru nummer to, den billedskønne og bramfri skuespillerinde Ava Gardner, kommer grus i maskineriet.  Ava dukker op og lokker den gamle Sinatra på glatis. Ava er ikke just den husmoderlige type, som 1960’erne ellers oftest byder på, og hun har helt mod konventionerne frivilligt fravalgt børn, så der er mere tid til sprut og fester! På mange måder er hun Sinatras kvindelige ’spejlbillede’ og hun ved lige hvordan den gamle skal håndteres.

Den 20. januar er der premiere på Under my skin på Bellevue Teatret. Foruden et 6-mands orkester byder forestillingen på en stjernebesætning med Flemming Enevold som Sinatra, Johannes Nymark som Sinatra Jr., Bjarne Henriksen som Sinatras producent og Marie Askehave som Ava Gardner.

Det med småt

Tilbuddet gælder fra den 19. januar 2017 til den 12. februar 2017.

For at bruge dette tilbud skal du være medlem af Club Storebælt og bo vest for Storebæltsbroen.

Ovenstående tilbud udbydes og sælges af Storebælts samarbejdspartner. A/S Storebælt kan ikke drages til ansvar for tilbuddet. Der tages forbehold for trykfejl, udeladelser, prisændringer, aflysninger og lignende. Der tages også forbehold for udsolgte værelser eller billetter og for at tilbuddet evt. kun gælder et begrænset antal værelser eller billetter.

Om Bellevue Teatret

Bellevue Teatret på Strandvejen i Klampenborg nord for København er tegnet af Arne Jacobsen. Teatret blev indviet i juni 1936 som et sommerteater. Herefter fungerede teatret som biograf frem til 1980, hvor Jes Kølpin genåbnede stedet som teater- og filmhus. Siden 1981 har Bellevue atter haft teater på programmet, og i 1989 blev biograferne nedlagt og lagt sammen med teatersalen.

Repertoiret tæller moderne opsætninger med musikalsk indhold samt nyere dansk dramatik og satire, eksempelvis Rytteriet. Ud over teaterforestillinger er teatret vært for en sommerballet, som hvert år skabes af balletkompagniet Copenhagen International Ballet.

Afstand fra broen:

Bellevue Teatret

Strandvejen 451
2930 Klampenborg
Danmark