Partner

Den Blå Planet er Nordeuropas største akvarium med syv mio. liter vand. Her får familiens store og små mulighed for at komme tæt på tusindvis af fisk og havdyr fordelt på 53 akvarier. Oceantanken på 4,1 mio. liter saltvand er størst, og her svømmer hammerhajer side om side med de elegante rokker og mystiske muræner.

Den Blå Planet ligger ned til Øresund i Kastrup Havn. Bygningens udformning er inspireret af fiskestimernes og vandets bevægelser. Når sulten melder sig er der rig mulighed for et godt måltid i spisestedet ØST, men den medbragte madpakke kan også nydes i et særligt område.

Den Blå Planet