Experimentarium - højt til himlen!

Fra 252 kr. Spar 43%

Få sved på hjernen og leg under skyerne i sommerens nyheder på Taget af Experimentarium.

Få sved på hjernen og leg under skyerne. Sommerens nyheder gør et besøg på Experimentarium oplagt når solen skinner. Experimentariums store tagterrasse er udvidet med endnu en etage med spektakulær udsigt hele horisonten rundt. 

 

Den nye, gyldne Himmeltrappe leder op til den nye etage og den er indrettet med bænke, hvor I sammen kan nyde solskinnet og den friske luft med dejlige fristelser fra Madkastellets knaldrøde serveringsvogn.

 

Fra den nye, maritime udsigtsplatform, Bølgetoppen, kan I se hele horisonten rundt og helt til Sverige. Nyd udsigten, zoom ind på skumsprøjt og skibstrafik med de kraftige kikkerter og gå i sømandstræning i Bølgetoppens mange maritime aktiviteter.

 

Perfekt i al slags vejr

Indenfor i Experimentarium venter tre etager med masser af sjove oplevelser. Prøv fx ’Sansetunnellen’, hvor du ’fødes’ i den ene ende og ’dør’ i den anden, Undervejs oplever du dine sanser udfolde sig og sløves igen. I ’Havnens’ enorme interaktive kuglebane sender du skinker og designermøbler til Fjernøsten og henter computere og ris tilbage til Danmark.

I ’Stranden’ kan du plaske dig til erkendelse om vandets fysik og kemi og dykke på undervandssafari i den mystiske ubåd. Gå endelig ikke glip af ’Bobleriet’, hvor du kan lave de vildeste sæbeboble-tricks eller 'Idéværket', hvor I sammen kan bygge prototyper af jeres egne opfindelser.

Glem alt om bløde biografstole og passiv underholdning, for i verdens første bevægelsesbiograf, ’Den Interaktive Biograf’, skal du hoppe, springe og danse for at hjælpe pigen Anna i kampen mod en mystisk tåge. Du klarer den ikke alene. Hele salen skal hjælpes ad for at klare udfordringerne.

For de yngste – Miniverset

Miniverset er et eventyrligt legeunivers, specielt udviklet til de 1-5-årige børn og deres voksne. I Miniverset lærer I naturvidenskab mens I leger sammen i trygge, sjove og inspirerende omgivelser. Naturvidenskaben knyttes sammen med kendte lege, som gør det let at komme i gang – og de voksne leger naturligvis med.

 

Experimentariums åbningstider er:

 

Mandag til torsdag: Kl. 9.30 – 17

Fredag og weekender: Kl. 9.30 – 19

Det med småt

Tilbuddet gælder fra den 2. juli 2019 til den 1. september 2019.

For at bruge dette tilbud skal du være medlem af Club Storebælt og bo vest for Storebæltsbroen.

Alle priser på tilbud i Club Storebælt udregnes på grundlag af Storebæltsbroens listepris (grundpris, uden rabatter). Listeprisen er i 2019 kr. 245,-.

Vær opmærksom på, at hjemtursbilletter eller t/r-billetter til Storebælt, solgt af Storebælts samarbejdspartner, udelukkende gælder til biler på 3-6 meter. Det er IKKE muligt at købe en tillægsbillet til f.eks. campingvogn, hverken hos partneren eller i Storebælts betalingsanlæg.

Ovenstående tilbud udbydes og sælges af Storebælts samarbejdspartner. A/S Storebælt kan ikke drages til ansvar for tilbuddet. Der tages forbehold for trykfejl, udeladelser, prisændringer, aflysninger og lignende. Der tages også forbehold for udsolgte værelser eller billetter og for at tilbuddet evt. kun gælder et begrænset antal værelser eller billetter.

Om Experimentarium

Det nye Experimentarium er et science center i verdensklasse for legebørn i alle aldre. Nysgerrighed er det grundstof, vi er gjort af og vi har været tankevækkende siden 1991. Experimentarium genåbnede 26. januar 2017 på den velkendte adresse i Hellerup, lidt nord for København.

Afstand fra broen:

Experimentarium

Tuborg Havnevej 7
2900 Hellerup
Danmark