Science for hele familien på Experimentarium

Fra 252 kr. Spar 43%

Besøg Experimentarium, hele Danmarks science center med 18 finurlige, tankevækkende udstillinger i tre etager.

Experimentarium er et naturvidenskabeligt legeland fyldt med sjove, finurlige og lærerige oplevelser for hele familien. Gå på opdagelse i 18 interaktive udstillinger, fordelt på hele tre indendørs etager. 

Prøv fx ’Sansetunnellen’, hvor du ’fødes’ i den ene ende og ’dør’ i den anden, Undervejs oplever du dine sanser udfolde sig og sløves igen. I ’Havnens’ enorme interaktive kuglebane sender du skinker og designermøbler til Fjernøsten og henter computere og ris tilbage til Danmark.

I ’Stranden’ kan du plaske dig til erkendelse om vandets fysik og kemi og dykke på undervandssafari i den mystiske ubåd. Gå endelig ikke glip af ’Bobleriet’, hvor du kan lave de vildeste sæbeboble-tricks eller Idéværket, hvor I sammen kan bygge prototyper af jeres egne opfindelser.

Glem alt om bløde biografstole og passiv underholdning, for i verdens første bevægelsesbiograf, ’Den Interaktive Biograf’, skal du hoppe, springe og danse for at hjælpe pigen Anna i kampen mod en mystisk tåge. Du klarer den ikke alene. Hele salen skal hjælpes ad for at klare udfordringerne.

Nyhed for de yngste – Miniverset

Miniverset er et eventyrligt legeunivers, specielt udviklet til de 1-5-årige børn og deres voksne. I Miniverset lærer børnene nyt ved at lege i trygge, sjove og inspirerende omgivelser. Naturvidenskaben knyttes sammen med kendte lege, som gør det let at komme i gang – og de voksne leger naturligvis med.

Den Interaktive Tagterrasse

Nyd solen, den friske luft og udsigten fra den 1.850 m2 store Interaktive Tagterrasse. I ’Tagstranden’ kan I lære om badesikkerhed og i ’Klodsepladsen’ kan I bygge huse af store røde skumklodser. I kan også udfordre både krop og hjerne i det elektroniske tagfat-spil ’Sæt kroppen i spil’. Tagterrassen lukker for sæsonen 2018 med udgangen af efterårsferien.

Experimentarium ligger kun 6 km nord for Rådhuspladsen i København og buslinje 1A går næsten til døren.
 

Det med småt

Tilbuddet gælder fra den 2. februar 2018 til den 30. december 2018.

For at bruge dette tilbud skal du være medlem af Club Storebælt og bo vest for Storebæltsbroen.

Vær opmærksom på, at hjemtursbilletter eller t/r-billetter til Storebælt, solgt af Storebælts samarbejdspartner, udelukkende gælder til biler på 3-6 meter. Det er IKKE muligt at købe en tillægsbillet til f.eks. campingvogn, hverken hos partneren eller i Storebælts betalingsanlæg.

Ovenstående tilbud udbydes og sælges af Storebælts samarbejdspartner. A/S Storebælt kan ikke drages til ansvar for tilbuddet. Der tages forbehold for trykfejl, udeladelser, prisændringer, aflysninger og lignende. Der tages også forbehold for udsolgte værelser eller billetter og for at tilbuddet evt. kun gælder et begrænset antal værelser eller billetter.

Om Experimentarium

Det nye Experimentarium er et science center i verdensklasse for legebørn i alle aldre. Nysgerrighed er det grundstof, vi er gjort af og vi har været tankevækkende siden 1991. Experimentarium genåbnede 26. januar 2017 på den velkendte adresse i Hellerup, lidt nord for København.

Afstand fra broen:

Experimentarium

Tuborg Havnevej 7
2900 Hellerup
Danmark