Cykelferie på Djursland

Før 2.832 kr. Nu 1.998 kr.

Efter en god nats søvn og et dejligt morgenbord på Hotel Gjerrild Kro er det tid til at sætte sig i sadlen og køre ud på de små veje på Djursland.

Når I tjekker ind på Hotel Gjerrild Kro er det oplagt at udforske Mols, cykle langs Kattegats kyster og gennem de store skove, som ligger tæt på.

Medvind eller modvind, sol eller blæst ændrer ikke ved, at området har så mange ting at byde på: Nationalpark Mols Bjerge, det store drænede område Kolindsund, hvor der er mulighed for at opleve sort sol som ved Vadehavet - eller et smut forbi Jyllands eneste rundkirke i Thorsager.

I finder også stejle kalkklinter og dejlige badestrande på Norddjurs eller kan tage et smut over Randers fjord. Ja, I bestemmer selv, hvor mange kilometer, I har i benene. Men når I kommer tilbage, står personalet på kroen klar med en lille forfriskning og god veltillavet mad, som man har gjort siden kromanden for 50 år siden som bette knejt kom til Gjerrild kro.

Det med småt

Tilbuddet gælder fra den 1. januar 2018 til den 31. oktober 2018.

Tilbuddet gælder ved ankomst alle dage til 1. november 2018.

For at bruge dette tilbud skal du være medlem af Club Storebælt og bo øst for Storebæltsbroen.

Vær opmærksom på, at hjemtursbilletter eller t/r-billetter til Storebælt, solgt af Storebælts samarbejdspartner, udelukkende gælder til biler på 3-6 meter. Det er IKKE muligt at købe en tillægsbillet til f.eks. campingvogn, hverken hos partneren eller i Storebælts betalingsanlæg.

Ovenstående tilbud udbydes og sælges af Storebælts samarbejdspartner. A/S Storebælt kan ikke drages til ansvar for tilbuddet. Der tages forbehold for trykfejl, udeladelser, prisændringer, aflysninger og lignende. Der tages også forbehold for udsolgte værelser eller billetter og for at tilbuddet evt. kun gælder et begrænset antal værelser eller billetter.

Om Hotel Gjerrild Kro

Langs en af Danmarks smukkeste kyster, kun 35 minutter fra Ebeltoft, finder du Hotel Gjerrild Kro, der er en ægte Kongeligt privilegeret kro. Her har familien Hvid i tre generationer ydet det gode værtsskab, hvilket omfatter hyggelige værelser og klassisk dansk kromad, gerne tilsat en spændende historie fra lokalområdet.

Afstand fra broen:

Hotel Gjerrild Kro

Gjerrild Bygaden 16
8500 Grenå
Danmark